Første pro slagboremaskine med indbygget støvsuger: Slip for støv og rengøring, når du borer
- Noget nær 100 pct. støvfri boring, da alt borestøv suges væk – også ved boring i murværk og fliser
- Spar tid ved at undgå rengøring efter boring
- Perfekt til borearbejde i støvfølsomme miljøer som hospitaler, børneinstitutioner og private hjem
- En kraftfuld 900 watt-motor sørger for højt moment
Nu er det slut med at efterlade borestøv på f.eks. gulv, tæppe og fodpaneler, når man har boret. For den nye slagboremaskine GSB 19-2 REA Professional fra Bosch’ professionelle ’blå serie’ gør rent efter sig selv.
Det er nemlig verdens første professionelle slagboremaskine med indbygget støvsuger, som fjerner alt borestøvet direkte fra det hul, man er ved at bore. Dermed slipper både kunderne og brugeren af maskinen for støvgener i forbindelse med borearbejdet. Støvsugeren indsamler selv de fineste partikler takket være Boschs mikrofiltersystem.
Den støvfrie slagboremaskine er naturligvis særlig oplagt at bruge i miljøer, hvor der skal være ekstra rent. Eksempelvis på hospitaler, i laboratorier, børneinstitutioner eller i private hjem hos støvallergikere, hvor der ikke må komme støvpartikler i luften. Den er velegnet til alle boreopgaver, da man aldrig mere skal gøre rent efter endt borearbejde – selv ikke ved boring i murværk eller fliser. Man sparer med andre ord tid og er sikker på, at man ikke efterlader borestøv hos kunden. Og så får man – lige så vigtigt – heller ikke selv borestøv i hovedet eller lungerne, når man borer i loftet eller andre svært tilgængelige steder.
Hurtig maskine med lang levetid
Ifølge det uvildige testinstitut SLG Prüf- und Zertifizierungs-GmbH så borer GSB 19-2 REA Professional 20 pct. mere effektivt end konkurrerende slagboremaskiner i samme klasse. En kraftig 900 watt-motor sørger for, at GSB 19-2 REA Professional kommer i højeste omdrejninger hurtigt og giver den et højt moment på hele 36 newtonmeter i første gear og 15,5 newtonmeter i andet gear. Den uddeler op til 17.000 eller 51.000 slag pr. minut i de to gear.
En sikker håndtering
Den kompakte boremaskine er bygget til hårdt dagligt slid takket været den kraftige konstruktion og metal-gear. Og med hjælpehåndtaget til GSB 19-2 REA Professional får man en perfekt kombination af sikkerhed og behagelig arbejdsstilling. Man kan hurtigt vælge mellem tolv indstillinger, og en dobbelt lukkemekanisme sikrer, at håndtaget ikke går af under boring.
Fås også uden sug
Boschs nye slagboremaskine fås også i en udgave uden støvsuger, der hedder GSB 19-2 RE Professional. Denne model har en 850 watt-motor og har ellers samme specifikationer som GSB 19-2 REA Professional.
Den nye sugende slagboremaskine fås hos førende byggemarkeder for professionelle landet over.
Bliv medlem af Bosch ProTeam 2009, og test det nye værktøj
GSB 19-2 REA Professional er et af de værktøjer, som medlemmerne af Bosch ProTeam 2009 kan teste. Bosch inviterer håndværkere fra forskellige brancher til at teste det nyeste værktøj, og hvis man bliver udvalgt til at være med og udfylder et spørgeskema efter testningen, kan man beholde maskinen efter testen. Man kan ansøge til Bosch ProTeam 2009 på www.bosch-pro-team.com.

